Schleitheim Bekendelsen

Schleitheim Bekendelsen er et vigtigt dokument inden for anabaptismen, som blev vedtaget den 24. februar 1527 i Schleitheim, Schweiz. Det er en af de ældste overlevende skriftlige erklæringer om anabaptismen og dets essentielle lære og praksis. Denne artikel vil dykke ned i Schleitheim Bekendelsens indhold, betydning og historiske kontekst.

Beskrivelse

Schleitheim Bekendelsen består af syv trosartikler, der dækker centrale aspekter af anabaptistisk tro og praksis. De syv trosartikler inkluderer dåben, kirkefællesskab, brødets legeme, evig fordømmelse, sværgereden, brugen af sværdet og den verdslige magt. Hver artikel giver indsigt i anabaptisternes teologi og forklarer deres afvisning af den statskirkelige praksis i datidens Europa.

1. Dåben

Den første trosartikel handler om dåben og fastslår, at babtisme kun skal gives til voksne, der forstår og tro på evangeliet. Dette adskilte anabaptisterne fra de traditionelle kirker, der praktiserede barnedåb. Schleitheim Bekendelsen understreger også, at dåben er en ydre manifestation af en indre tro og ikke i sig selv frelsende.

2. Kirkefællesskab

Den anden trosartikel handler om kirkefællesskabet og betoner vigtigheden af et åndeligt fællesskab af troende som er adskilt fra de verdslige kirkelige institutioner. Anabaptisterne mente, at den sande kirke kun bestod af dem, der havde modtaget den rette dåb og levede i overensstemmelse med Kristi lære.

3. Brødets legeme

Den tredje trosartikel beskæftiger sig med brødets legeme, eller nadveren, og argumenterer for, at den kun skulle fejres af dem, der levede i overensstemmelse med Kristi befalinger. Anabaptisterne afviste den rituelle tilgang til nadveren og mente, at det var en åndelig handling, der symboliserede Kristi offer og troendes indre fornyelse.

4. Evig fordømmelse

Den fjerde trosartikel taler om evig fordømmelse og understreger anabaptisternes tro på, at syndere kan omvende sig og finde frelse gennem forsoningen i Jesus Kristus. De afviste idéen om forudbestemmelse og troede på, at mennesket har en fri vilje til at vælge Gud.

5. Sværgereden

Den femte trosartikel handler om sværgereden og erklærer, at kristne ikke må aflægge eder, da det strider imod Jesu lære om at have et oprigtigt og sandfærdigt hjerte. Anabaptisterne afviste også retten til at kræve sværgereder og betragtede det som en form for verdslig magtudøvelse.

6. Brugen af sværdet

Den sjette trosartikel omhandler brugen af sværdet og klargør anabaptisternes afvisning af vold og deres overholdelse af kristen pacifisme. De troede, at Jesu befaling om at elske fjender gjorde det uforeneligt at deltage i krig eller bruge vold for at beskytte den verdslige orden.

7. Den verdslige magt

Den sidste trosartikel diskuterer den sekulære magt og understreger anabaptisternes adskillelse fra den civile regering. De mente, at kirken skulle være adskilt fra staten og nægtede at støtte magthaverne eller tage del i deres politiske anliggender.

Historie

Schleitheim Bekendelsen blev udarbejdet af en gruppe anabaptister under ledelse af Michael Sattler, en fremtrædende figur inden for anabaptismen på det tidspunkt. Bekendelsen blev et vigtigt dokument, der bidrog til at definere anabaptisternes identitet og adskillelse fra de etablerede kirker. På grund af deres overbevisninger og afvisning af barnedåb blev anabaptister ofte forfulgt og betragtet som en trussel mod det religiøse og politiske hierarki.

Schleitheim Bekendelsen var en vigtig milepæl i anabaptisternes historie og markerede begyndelsen på en bevægelse, der ville have stor indflydelse på den kristne kirke i årene der fulgte. Selvom anabaptismen oprindeligt stod over for modstand, har dens idéer og praksis fortsat at inspirere og påvirke kristne over hele verden i mere end fem århundreder.

Konklusion

Schleitheim Bekendelsen er en dybdegående erklæring om anabaptisternes tro og praksis og udgør et væsentligt dokument i historien om kristendommen. Gennem sine syv trosartikler giver Schleitheim Bekendelsen indsigt i anabaptisternes teologi og deres modstand mod etablerede kirkelige og verdslige strukturer. Dette dokument har bidraget til at forme og definere anabaptistisk identitet og har haft en fortsat indflydelse på kristne rundt omkring i verden.

Andre populære artikler: Jesu korsfæstelse | Beskrivelse, historie, straf • Arktiske ræve dyrker deres egne haver • The Merry Wives of Windsor | Shakespeare Komedie, Karakterer • Fighting Octopuses Video er den første der viser hvordan de taler • Introduktion • Charles Darwin: 5 Fakta om Evolutionens Fader • Joey Chestnut: Hans 8 mest kvalmende rekorder i konkurrencespisning • Head-Banging Gopher Tortoise viser hvorfor arten er vigtig • White House press corps | Historie, rolle og betydning • Infinitesimals | Calculus, Matematik • Afrikansk klæbrige frø udbreder dødelig svampesygdom hos amfibier • Dyk ned i luksusshopping hos Harrods • Gambling – Oprindelse, Risiko, Regulering • FN – Global Fred, Sikkerhed og Samarbejde • Denver and Rio Grande Western Railroad Company (D&RGW) • Religiøse oplevelser – Mystik, Ritualer, Tro • Disse leopard-søstre parrer sig med den samme han • Atlantic Records | Musik, Pladeselskab, Optagelser • Dogs bruger 19 referentielle signaler til at kommunikere med mennesker • Janis Joplin – Sangene, Døden